Velkommen til Healing & Krystaller v/ Dorthe Fladholt Nielsen
Op Min profil Healing Fjernhealing Heal dig selv nu! Krystaller Alternativ medicin Nyheder og tilbud Cirkelarbejde Mere om cirkler Referencer Priser Links

 

Lidt om mig!

   

Jeg hedder Dorthe, jeg er 42 år, og er bosiddende p.t. i London sammen med min mand og vores 2 drenge på 11 og 14 år.

Jeg arbejder professionelt fra mit hjem som healer hvor jeg bl.a.  anvender samtale, farver, samt krystaller og stene i mine behandlinger.

Jeg har specialiseret mig i Fjernhealing, hvor jeg, og mine klienter har fået bevist at energi har ingen afstandsbegrænsning, om vi så sad på hver sin side af jordkloden kan vi stadig modtage Universets healing.

Min spirituelle "uddannelse" er som clairvoyant og healer.

Jeg har i 2001 gennemført et kursusprogram i Danmark hos en privat Clairvoyant og Healer ved navn Susanne, hvor jeg bl.a. har lært om Chakrasystemet, Auraens betydning, Den åndelige verdens opbygning, Guider og skytsånder, Psykisk og åndelig udvikling, Moral og etik, Fotometri, Psykometri, clairvoyance og healing på, for mig, ukendte personer.

I januar 2003 startede jeg privat undervisning i åndeverdens filosofi, dens opbygning og teori samt læren og forståelsen af hvordan det hele hænger sammen, hos min gode veninde Marion Dampier-Jeans,  den undervisning slutter nok aldrig - og jeg har lært utrolig meget på kort tid, og lærer stadig - for min udvikling stopper aldrig, og jeg vil altid gerne lære mere...... 

Derudover har jeg en grundig lære i kroppens anatomi, samt kroppens hormonelle system og dets virke, jeg kender til kroppens energibaner og mange af kroppens reaktioner. Jeg har kendskab til de forskellige blodtyper der findes, og kan udfra det kendskab hjælpe med kostråd og diæter. F.eks. kan mange allergiske sygdomme afhjælpes eller helt fjernes ved hjælp af få kostændringer.

Jeg har altid haft mine evner, allerede som lille pige var jeg meget sensitiv på mange områder, jeg reagerede, og gør stadig, meget voldsomt på ting som andre mennesker slet ikke registrere eller mærker, og det er både via høresansen, via følesansen, via smagssansen osv. jeg fornemmede, og gør stadig, ofte når ting sker, lige fra de mindre behagelige til dem hvor man mærker glædesboblerne i maven inden noget fantastisk sker. 

At være der for andre mennesker, lytte, give gode råd, holde hånd eller bare være der i stilhed eller via en god tanke, har altid været en del af mit liv, det faldt mig naturligt, og da jeg fandt min gave i healingen, kan jeg se hvor åbenlyst det har været for mig at ende op med at blive healer og hjælpe andre mennesker på vej. 

Jeg har også i mange situationer i mit liv altid fået "tegn", når tiden har været inde til f.eks. at skifte job, eller fjerne mig i tide fra steder hvor der kort tid efter skete en ulykke, jeg er ofte blevet guidet til et sted, selvom jeg ikke kendte vejen på forhånd, været i udlandet og fundet rundt selvom jeg aldrig har været der osv. Jeg kunne komme med mange historier - min sensitivitet, intuition og healingevne har altid været meget stærk, og den hjælp jeg har fået, og får af mine åndelige hjælpere i mit liv er jeg dybt taknemlig for.

MEN det ER først som voksen, at jeg  har lært at forstå og arbejde med mine evner. Egentlig mener jeg ikke at man kan "uddanne" sig til Clairvoyant, Healer eller Medium, for vi har alle evnerne med os - men vi er nødt til, at være åbne og vidende om, at vi har disse evner for at kunne udvikle og anvende dem. Ofte bliver vi først bekendt med vores evner den dag hvor vi rigtigt vågner op her i livet, og har været igennem en personlig krise, svær sygdom eller en stor personlig udvikling, og sådan skete det også i mit tilfælde, jeg har været igennem alle 3 faser inden jeg nåede hertil hvor jeg er i dag.

Den erfaring og de oplevelser har været med til, at jeg i dag kan vejlede og hjælpe andre mennesker på vej. Det er altid nyttigt når man har været der selv, og ved hvad det er den enkelte person går igennem. Bedre erfaring og forståelse kan man ikke hente nogen steder fra. 

Derfor mener jeg, at vi skal udvikle vores evner via personlig udvikling, erfaringer, hjælp via kurser og rådgivning fra gode undervisere, der kan lære os, at håndtere og forstå vores medbragte evner korrekt, det gælder både overfor os selv, men også overfor de mennesker vi tilbyder vores hjælp igennem livet.

 

Mit kald er healingen hvor jeg både har konsultationer, cirkel og  Workshops. Min clairvoyante og mediumske side er også en del af mig, og den går fint i harmoni med healingen. se under afsnittet Healing. 

Jeg håber du finder nogle af de svar på min hjemmeside som du søger, du er også velkommen til at skrive til mig - jeg vil gøre mit bedste, for at besvare dine spørgsmål. 

Jeg ønsker dig forsat god fornøjelse her, og tak fordi du kiggede forbi!

RETUR